H/F Den Permanente ligger i Køge Kommune, nærmere bestemt i Ølby, og blev stiftet den 3. juni 1913. I sommeren 2013 fejrede vi 100-års jubilæum.
Foreningen rummer i dag 174 haver fordelt på to afdelinger:
Afdeling 1 – indkørsel fra Glentevej
Afdeling 2 – indkørsel fra Lynggårdsvej
Vi bor på jord, der lejes af Køge Kommune. Gennem tiden har foreningen oplevet både med- og modvind. Da S-toget kom til Køge, blev en række haver inddraget til jernbanebyggeriet, og i starten af 1990’erne verserede der rygter om, at kommunen ville nedlægge haveforeningen. Det fik havefolket på barrikaderne med protester og underskriftsindsamlinger, og indsatsen bar frugt: Kommunen lovede, at foreningen er permanent. Deraf navnet: Den Permanente.
Vi er naboer til Ølby Station og Ølby Center med gode indkøbsmuligheder. Køge Svømmeland ligger ca. 5 minutters gang fra foreningen, og du er i Køge centrum på ca. 5 minutter i bil eller med S-tog.
Kontoret finder du overfor Fælleshuset ved den store græsplæne (indkørsel fra Glentevej).
Fælleshuset er rammen om meget af foreningens sociale liv. Huset er opført af frivillige fra hele foreningen – og da det for få år siden fik en større renovering/tilbygning, var det igen de frivillige, der trak læsset.
Den daglige drift varetages af “Aktiviteten”, en gruppe engagerede frivillige, der holder hjulene i gang.
Læs mere under menupunktet Fælleshuset.
Kontorbygningen ligger overfor Fælleshuset ved græsplænen (Glentevej-indkørsel). Herfra håndteres praktiske henvendelser.
I forbindelse med kontorbygningen er der to toiletter, hvoraf det ene er handicapvenligt.
Ved siden af kontoret har vi to baderum med brusebad.
Betaling sker med vaske-/badekort (kan bl.a. købes og tankes i Fælleshusets åbningstid).
Vi har 2 vaskemaskiner til rådighed.
Betaling sker med samme vaske-/badekort.
Skriv dig på bookingsedlen ophængt ved maskinerne, før du vasker.
Oversigt over haverneStiftet: 3. juni 1913
Jubilæum: 100 år i 2013
Antal haver: 174
Afdelinger: 1 (Glentevej) og 2 (Lynggårdsvej)
Nærmeste trafik: Ølby Station (S-tog)
Indkøb: Ølby Center
Aktiviteter & hygge: Fælleshuset “Mødestedet”
Bad, wc & vask: Ved kontoret – betaling med vaske-/badekort